Mange mennesker oplever perioder med angst.
Tankerne kører i ring. Kroppen er på vagt. Hjertet banker hurtigere. Det kan føles, som om noget er galt.
Som om vi burde kunne tage os sammen, tænke anderledes eller få mere kontrol. Men hvad nu hvis angst ikke først og fremmest er et problem, der skal løses?
Hvad nu hvis angst også er et signal?
Angst er kroppens forsøg på at beskytte os
Når vi oplever angst, aktiveres kroppens alarmsystem. Det sker ikke, fordi kroppen arbejder imod os.
Det sker, fordi den forsøger at passe på os.
Angsten opstår, når vores system registrerer fare – uanset om faren er reel, tidligere oplevet eller blot forestillet.
Derfor giver det mening, at angst kan føles så overbevisende. Kroppen forsøger faktisk at hjælpe.
Problemet er ikke, at alarmsystemet findes. Problemet opstår, når det bliver aktiveret igen og igen, uden at vi oplever den tryghed, kontakt eller restitution, som systemet har brug for.
Når vi mister forbindelsen til os selv
Mange oplever angst som noget, der kommer ud af det blå. Men ofte har kroppen forsøgt at fortælle os noget længe.
Måske har vi tilsidesat vores behov.
Måske har vi levet i et tempo, der ikke passer til os.
Måske har vi båret mere ansvar, end vi kunne rumme.
Måske har vi lært at være opmærksomme på alt omkring os – men mistet kontakten til det, der foregår indeni.
I et mere helhedsorienteret perspektiv kan angst derfor også forstås som et tegn på adskilthed.
En adskilthed mellem os selv og kroppen.
Mellem det liv vi lever og det liv, vi længes efter.
Mellem vores tanker og vores dybere oplevelse af at være levende.
Tankemylder er ofte et forsøg på at skabe sikkerhed
Når angsten stiger, forsøger sindet ofte at hjælpe.
Det begynder at analysere. Planlægge. Bekymre sig. Forudse. Kontrollere.
Tankemylder er sjældent et tegn på, at vi tænker for meget. Ofte er det et tegn på, at noget i os forsøger at skabe tryghed.
Tankerne arbejder hårdt for at beskytte os mod usikkerhed, smerte eller frygt.
Men jo mere vi forsøger at tænke os til sikkerhed, desto mere kan vi komme til at leve oppe i hovedet og miste kontakten til kroppen, nuet og livet omkring os.
Vejen er ikke nødvendigvis mere kontrol
Når vi kæmper imod angsten, kommer den ofte til at fylde endnu mere. Derfor handler vejen til større ro sjældent om at kontrollere angsten. Den handler ofte om at skabe mere forbindelse.
Forbindelse til kroppen.
Forbindelse til åndedrættet.
Forbindelse til naturen.
Forbindelse til vores behov, grænser og værdier.
Forbindelse til andre mennesker.
Og måske vigtigst af alt: Forbindelse til den inderste væren i os selv.
Når angsten ikke længere skal bekæmpes
Mange oplever en lettelse, når de begynder at se angsten på en ny måde.
Ikke som en fjende.
Ikke som et tegn på svaghed.
Men som et signal fra et system, der forsøger at beskytte dem.
Det betyder ikke, at angsten bliver behagelig. Men det betyder, at vi kan møde den med mere nysgerrighed og mindre kamp.
Nogle gange spørger vi: “Hvordan får jeg angsten væk?”
Måske er et lige så vigtigt spørgsmål: “Hvad forsøger angsten at fortælle mig?”
For nogle mennesker begynder forandringen netop dér. Ikke i kampen mod sig selv. Men i bevægelsen tilbage mod kontakt, nærvær og forbundethed.
Til refleksion
🌿 Hvornår mærker jeg oftest uro i mit liv?
🌿 Er der noget i mig, som har forsøgt at få min opmærksomhed længe?
🌿 Hvordan kan jeg være mere forbundet med min egen sandhed?
Hos Hjertevarme Psykologer tilbyder vi samtaler til mennesker, der oplever angst, tankemylder, uro eller følelsen af at have mistet kontakten til sig selv.
I samtalerne arbejder vi med at forstå angsten fremfor at bekæmpe den.
Når vi begynder at forstå, hvad kroppen forsøger at fortælle os, opstår der ofte mere ro, mere frihed og mere tillid.
Målet er ikke nødvendigvis at fjerne alle symptomer.
Målet er at hjælpe dig til at leve et liv, hvor angsten ikke længere styrer retningen.
Du er velkommen præcis som du er.